Unikke møder

i naturen

Velkommen til Ågabet Outdoor Center!

Vi tilbyder inspirerende mødefaciliteter i den smukkeste natur. Her er der højt til loftet, hvor du i fred og ro kan afholde dit arrangement. Udover mødefaciliteter tilbyder vi forplejning og aktiviteter der kan tilpasses formålet med dit besøg.

Lavuen
Hold dit møde eller event i vores lavu. Vi sætter bænke op som i et amfiteater, og tænder op i bålet der giver den helt rigtige stemning. Plads til max. 40 personer.

Garnhuset
Huset der tidligere har været opbevaring af fiskegarn er ny restaureret og kan bruges til møder, og events. Garnhuset ligger i det gamle fiskeleje omgivet af den smukkeste natur. Lokalet emmer af stemning, og inspirerer til at tænke nye tanker. Max. 40 personer

Bålhytten
Vores nye bålhytte ligger i skoven bygget i solidt tømmer der skaber masser af vildmarksstemning. Der er borde og bænke der kan bruges til møder og spisning. I forbindelse med hytten er der to bålsteder. Max. 25 personer

Arresø Hus
Søger du et eksklusivt mødelokale gemt væk fra hverdagens stress og jag, så tilbyder vi nu et enestående lokale med panorama vinduer og bedste udsigt over Arresø. Vi tilbyder sauna og spa i forbindelse med møder i Arresø Skjul. Huset ligger for enden af 300 meter grusvej ned til Arresø, omgivet af skov og marker. Max 8 personer

Aktiviteter:
Dit event kan kombineres med aktivitet eller forplejning. Vi tilbyder følgende aktiviteter.

Teambuilding, madlavning over bål, sanketurer, kano, kajak (udlejning og kurser) ølsmagning, adventurerace, discgolf m.m.